Menu

U15 drengene videre i pokalturneringen efter flot fight

image Sejren kom i hus på baggrund af en rigtig god fight og masser af holdånd
Jesper Elgaard Christensen
18. april 2016 kl. 22:10
I torsdags spillede klubbens U15 drenge sig videre til 2. runde i DBU Fyns ungdomspokalturnering. Læs mere her og bliv klogere på hvordan sejren kom i hus.
Aunslev IF – SFF2015 1-0 (Pokal)

Torsdag aften var det tid til et afbræk fra turneringen, da SFF2015 fra 
Svanninge/Falsled/Faaborg kom på besøg i ungdomspokalens 1. runde.
SFF2015 havde vundet deres to første kampe mod Aarslev og Holluf Pile 
med hhv. 5-1 og 3-1. To hold som vi er godt bekendte med, da vi mødte 
begge hold i efteråret, og Holluf Pile så sent som i en træningskamp op 
til sæsonen.

Vi ville prøve at gribe kampen lidt mere offensivt an end i de forgående 
kampe, og sætte dem under pres fra starten. Det viste sig at fungere 
rigtig godt, og efter flere gode opspil i kampens indledende minutter 
kom 1-0 scoringen. Et godt pres på sidste tredjedel af banen, 
resulterede i at Simon Karlsson lagde bolden flot tilrette for Andreas 
Dalsgaard, som med et velplaceret skud fra 20 meter gav os et godt 
udgangspunkt for de sidste 60 minutter. 1-0!

Resten af kampen blev det mere spil på omstillinger, og med vores endnu 
engang stærke men aggresive defensive organisation, kom der rigtig gode 
muligheder for at udbygge den spinkle føring. Simon Karlsson og Hjalte 
Søholm havde nogle rigtig gode gennembrud, og Hjalte kunne med en bedre 
placeret dommer have tilkæmpet sig et straffespark i de døende minutter.

Efter de 70 minutter fløjtede dommeren af efter en hård fight, som dog 
fortjent endte med en sejr til os, hvilket var til stor glæde for både 
spillere, trænere, og de ca. 25 tilskuere der var mødt op denne flotte 
forårsaften. Tak for støtten!

Kampens spiller blev Jens Kofoed-Dam, som med højt pres, gode indgreb, 
og aggressive raids fremad banen gjorde det rigtig svært for SFF2015s 
venstre side. Jens var også tæt på at komme på tavlen, da han på kanten 
af feltet med et rigtig flot venstrebens skud hamrede bolden lige over 
tværribben.

Næste hjemmekamp er netop i pokalen og bliver noget af en mundfuld, da 
Marienlysts bedste U15 hold, som ligger i Vest 2 rækken(3 rækker over 
os), kommer på besøg Torsdag d. 28. April kl. 18:30. Endnu en gang håber 
vi på godt vejr, og stor støtte fra forældre og interessenter, da vi i 
denne kamp virkelig får brug for det, i kampen for at nå finalen til 
Juni.

Næste ligakamp er ude mod topholdet fra Munkebo torsdag d. 21. April kl. 
18. Vel mødt ;)
Luk