Menu

Nyt smart kontingentsystem i AIF

09. august 2016 kl. 15:16
AIF har indført et nyt kontingentsystem, der gør det lettere for både medlemmerne og klubbens ledelse

Det nye kontingentsystem bygger på betaling med betalingskort. Samtidig med betaling tilmeldes man en abonnementsordning, som betyder, at kontingentet fremover trækkes automatisk.

Med andre ord betyder det, at du som medlem slipper for at huske at betale, og at klubbens bestyrelse ikke skal bruge tid på at rykke for manglende betalinger - det er Win-Win :-).

Denne ordning gælder for alle. Er man ikke registreret medlem (indmeldt), kan man ikke kobles på holdkort og dermed ikke spille kamp.

Der køres kontingent 1. maj og 1. september.


Sådan fungerer det...


Betaling/kontingent

Første gang du skal betale kontingent, modtager du en mail med et betalingslink. Når du betaler tilmeldes dit betalingskort samtidig til en abonnementsordning. Det betyder, at kontingenter fremover automatisk trækkes på dit betalingskort. Der kan anvendes Dankort, VISA-kort og Mastercard. 

Du modtager en mail nogle dage før trækningen. Det er dit eget ansvar, at klubben har din rigtige mail. Kontakt os, hvis du skifter mail.


Hvad hvis jeg melder mig ud eller får nyt betalingskort?

Hvis du melder dig ud, inden der opkræves kontingent, trækkes der naturligvis ikke nogen penge fra dit kort. Udmeldelse sker på skrift til aunslevif@live.dk.

Hvis du får nyt betalingskort, modtager du igen en mail med et betalingslink. Her kan du så betale, og dit nye kort tilmeldes automatisk abonnementsordningen.


Er det sikkert?

Ja, dine kortoplysninger modtager hverken Aunslev IF eller DBU. De behandles fortroligt og sikkert af QuickPay og NETS, der står bag betalingsløsningerne.


Kan jeg undgå abonnementsbetaling?

Nej, bestyrelsen har besluttet, at alle medlemmer betaler via abonnementsordning. Det valg af truffet for at minimere den tid, man ellers skal bruge på at rykke folk for betalinger. Husk på, at bestyrelsen er frivillige folk, der arbejder for din klub i deres fritid. Og den tid kan bruges på meget andet sjovere og mere udviklende for klubben end at rykke for betalinger.


Hvordan skal jeg forhold mig, hvis jeg er træner?

Det eneste du skal sørge for er, at bede din spillere/deres forældre om at melde sig ind i klubben. Det gøres via menuen Klubben > Indmeldelse her på siden. Først når en spiller er meldt ind, kan han/hun spille kampe (vælges på holdkort).


Kontakt

Du er altid velkommen til at kontakte os på aunslevif@live.dk, hvis du har spørgsmål.

 

Luk