Menu

Julebold i Aunslev søndag den 25. december 2023

image
Lau Krogshede
13. december 2023 kl. 13:20
Alle AIF'ere og deres familier ønskes en rigtig glædelig jul og et godt nytår! Traditionen tro er der julebold den 25. december

Julebold den 25. december - vi mødes i klubben kl. 10.15

Vi forstår at hygge i AIF, og i den forbindelse spiller klubbens traditioner en vigtig rolle. Igen i år bliver der arrangeret julebold mandag den 25. december og selvfølgelig er ALLE er velkommen. Traditionen tro spiller vi ”ung mod gammel”. Kampen starter kl. 10.30 og plejer at tage en god times tid.

Som altid spiller vi udendørs – uanset vind og vejr, så husk varmt tøj. Efterfølgende kan der købes øl eller sodavand i klublokalet.

Vi håber at se så mange som mulig – små som store, ung som gammel, dreng som pige.

Glædelig jul og godt nytår til alle AIF'ere

Der skal lyde en særlig tak til alle klubbens frivillige, som i det forgangne år har gjort et stort stykke arbejde, og på den måde er med til at få fodbolddagligdagen i Aunslev IF til at hænge sammen - dette til stor glæde og gavn for alle vores medlemmer.

Der skal også lyde en stor tak til alle klubbens sponsorer og samarbejdspartnere - som alle på den ene eller anden måde bidrager positivt til klubbens drift.

2023 har budt på mange gode oplevelser - lige fra U9 drengene til Old Boys holdet. Mange timer er blevet brugt på træningsbanen, til stævner/kampe og i klublokalet. Tak til alle forældre og tilskuere for den altid gode opbakning.

Glædelig jul og godt nytår til alle i og omkring klubben.

På bestyrelsens vegne

Lau Krogshede
Formand - Aunslev IF Fodbold

Luk