Foreningens
navn er Aunslev IF Fodbold med hjemsted i Nyborg Kommune. Stiftelsesår 2014,
efter nedlæggelse af hovedforeningen, Aunslev idrætsforening (AIF) i 2013, som oprindelig
er stiftet i 1866.
§2
Foreningens formål
er at tilbyde foldboldaktiviteter til alle aldersgrupper, og igennem fodbold og
sociale aktiviteter omkring fodbold, at styrke fællesskabet og fremme sundhed
og trivsel for den enkelte.
§3
Foreningen er
medlem af DBU Fyn, og kan efter behov tilslutte sig lignende
interesseorganisationer.
§4
Som aktive
medlemmer kan optages børn og voksne, når de vedkender sig nærværende
vedtægter. Som passive
medlemmer kan optages enhver, der vedkender sig vedtægterne, men uden stemmeret
på foreningens generalforsamling.
§5
1. Foreningen ledes af en bestyrelse,
som vælges på foreningens generalforsamling.
2. Bestyrelsen vælges, så den består af
det antal personer, som den sidende bestyrelse mener, vil være passende i
forhold til at sikre klubbens fortsatte drift. Dog minimum 5 personer. Antallet
fastsættes forud for generalformsalingen.
3. Alle bestyrelsesmedlemmer vælges for
2 år ad gangen på foreningens generalforsamling. Bestyrelsen konstituerer sig
selv inden 14 dage efter generalforsamlingen.
4. Bestyrelsen konstituerer sig selv
med en formand og kasserer. Øvrige kan tildeles roller efter behov.
5. Valgbar er ethvert medlem, der er
fyldt 18 år, og stemmeret fra det fyldte 16. år. Indtil dette år har forældre
eller værge stemmeret for deres barn – med 1 stemme pr. barn. Der kan gives
tilladelse til, at medlemmet overlader sin stemme til forældre eller værge til
det fyldte 18. år. Ethvert aktivt medlem, der er fyldt 16 år, kan vælges til
diverse udvalg i foreningen.
6. Bestyrelsen fastsætter selv deres
forretningsdagsorden.
7. Vedtagelse af sager kræver over
halvdelens af bestyrelsens stemmer herfor. Ved stemmelighed er formandens
stemme afgørende.
8. Der føres referat over vedtagne
beslutninger i bestyrelsen.
§6
Foreningen tegnes ved underskrift af formanden.
Ved køb og salg, pantsætning af fast ejendom samt ved optagelse af lån i foreningens
regi, tegnes foreningen af den samlede bestyrelse.
§7
Foreningens regnskabsår går fra 1/1 til 31/12. Foreningens regnskab godkendes
af interne revisorer, inden det fremlægges til godkendelse på
generalforsamlingen.
§8
Den ordinære
generalforsamling afholdes hvert år efter den 1. januar og inden d. 31. marts med
følgende dagsorden:
1. Valg af dirigent
2. Aflæggelse af beretning
3. Aflæggelse af det reviderede
årsregnskab.
4. Aflæggelse af budget for det
indeværende år.
5. Behandling af indkomne forslag
6. Valg af bestyrelse (Bestyrelsesmedlemmer
vælges for 2 år).
7. Valg af 2 suppleanter til
bestyrelsen (Vælges for 2 år. Første suppleant er den der får flest stemmer,
eller dirigenten kan beslutte, at det afgøres ved lodtrækning)
8. Valg af 1 intern revisor (vælges for
2 år)
9. Valg af 1 revisorsuppleant (Vælges
for 2 år)
10. Eventuelt
§9
1. Generalforsamlingen indvarsles med
mindst 14 dages varsel ved opslag i foreningens lokaler og/eller på foreningens
hjemmeside og/eller i lokale medier.
2. Forslag, der ønskes behandlet på
generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 8 dage før.
3. Et medlem kan kun vælges til
bestyrelsen, såfremt vedkommende er tilstede, eller har givet skriftlig tilsagn
til bestyrelsen forinden.
4. På generalforsamlingen afgøres sager ved
almindeligt flertal. Dog kræves 2/3 af de afgivne stemmer, som skal afgives for
forslaget, hvis det drejer sig om vedtægtsændringer.
5. Skriftlig afstemning kan efter ønske
foretages.
§10
Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes så ofte bestyrelsen finder
det fornødent og skal indkaldes i løbet af en måned. Ekstraordinær
generalforsamling kan også afholdes, såfremt 30 stemmeberettigede indgiver
skriftlig begæring til bestyrelsen ledsaget af en fremstilling og motivering af
de forslag, der ønskes behandlet.
Ekstraordinær generalforsamling indkaldes og efter regler beskrevet i §9
§11
1. Foreningen kan kun opløses, når 2/3
af de stemmeberettigede på 2 på hinanden følgende ekstraordinære generalforsamlinger
stemmer herfor.
2. I tilfælde af opløsning pålægges det
den sidste ekstraordinær generalforsamling, at tage stilling til anvendelse af
foreningens aktiver eller en evt. opbevaring til en evt. senere drift af
foreningen.
§12
Foreningernes
medlemmer, udvalgsmedlemmer og bestyrelsesmedlemmer hæfter ikke personligt for
de i foreningen indgåede forpligtelser, for hvilke alene foreningen hæfter med
dens respektive formue.
1. Foreningens medlemmer har ikke nogen
økonomisk forpligtelse overfor foreningen ud over kontingentforpligtelsen.
2. Foreningens medlemmer har ikke noget
krav på nogen del af foreningens formue eller udbytte af nogen art.
§13
Bestyrelsen kan udnævne æresmedlemmer i foreningen ved
flertal i bestyrelsen.
Udnævnelse af æresmedlemmer kan ske på et hvilket som helst tidspunkt
bestyrelsen finder passende.
Medlemmer kan indstilles til udnævnelse hvis de opfylder følgende kriterier:
- Har gjort en ekstraordinær indsats for klubbens virke eller sociale sammenhold
- Har været med i mindst 10 år
Æresmedlemmer der er udnævnt af hovedbestyrelsen, som
blev nedlagt i december 2013 (Det vil sige æresmedlemmer der er udnævnt før
december 2013) er fortsat æresmedlemmer i forhold til Aunslev IF Fodbold.