Menu

Julebold og julehilsen

image
Lau Krogshede
06. december 2017 kl. 01:45
Alle AIF'ere og deres familier ønskes en rigtig glædelig jul og et godt nytår! Traditionen tro er der julebold den 25. december kl. 10.30

 Julebold den 25. december kl. 10.30

Vi forstår at hygge i AIF, og i den forbindelse spiller klubbens traditioner en vigtig rolle. Derfor er der igen i år arrangeret julebold 1. juledag og selvfølgelig er ALLE er velkommende. Traditionen tro spiller vi ”ung mod gammel” og løjerne plejer at tage en god times tid.

Som altid spiller vi udendørs – uanset vind og vejr. Så husk varmt tøj og medbring gerne en gang at drikke, så vi efterfølgende alle sammen lige kan runde julekampen af i klublokalet.

Vi håber at se så mange som mulig – små som store, ung som gammel, dreng som pige.

Glædelig jul og godt nytår til alle AIF'ere

Der skal lyde en særlig tak til alle klubbens trænere, som i det forgangne år gjort et stort stykke arbejde, og på den måde er med til at få dagligdagen i klubben til at hænge sammen - dette til stor glæde og gavn for alle vores medlemmer.

Endvidere skal der også lyde en stor tak til alle frivillige, der har givet en hånd med i årets løb. Ingen nævnt og ingen glemt.

Ligeledes skal der lyde en stor tak til klubbens mange sponsorer, for alle bidrager til at Aunslev IF forsat kan være et lokalt, sundt og socialt samlingspunkt for fodboldspillere i alle aldre.

Sidst men ikke mindst en stor tak til den øvrige bestyrelse for et godt samarbejde i 2017.

En god og velfortjent julepause skal nu bruges på at tanke ny energi, så både spillere, trænere og bestyrelse kan vende tilbage i 2018 og forsætte de kampe der nu engang venter en lille fodboldklub - både på og udenfor banen. Forhåbentligt bringer det nye år ligeså mange gode oplevelse som det forgangne. 

Glædelig jul og godt nytår til alle i og omkring klubben.


Mvh.
Lau Krogshede
Formand - Aunslev IF Fodbold

Luk