Menu

Afslutningsfest og indendørsturnering

image
Lau Krogshede
29. oktober 2017 kl. 21:52
Fodboldsæsonen 2017 skal rundes af på rigtig AIF manér og det kommer til at foregå lørdag den 6. januar 2018.

Selvom alle resultater i 2017 ikke lige er gået Aunslevs vej, så er der stadigvæk et punkt hvor vi er ubesejret. Nemlig når det gælder om at hygge og holde en rigtig fest. Derfor skydes 2018 i gang med en lille indendørsturnering og efterfølgende julefrokost. Festen er for alle medlemmer, trænere, tidligere spillere, venner af klubben samt påhæng. Det hele kommer til at foregå lørdag den 6. januar.  

Dagens program

Kl. 14.00 - Indendørsturnering i Aunslev Hallen

Kl. 17.30 - Julefrokostbuffet i cafeteriet

Kl. 00.00 - Cafeteriet lukker og festen kan evt. fortsætte i klublokalet, byen eller andet steds :) 

Indendørsturneringen er for alle der ønsker at starte dagen med lidt motion og sved på panden. Holdene inddeles ved lodtrækning og der vil selvfølgelig være en lille præmie til dem som ender øverst på podiet. Kan man ikke lige finde indendørsskoene, skal man være velkommen til at kigge op og heppe eller sidde ved dommerbordet. Efter et par hyggelige timer og et velfortjent bad rykkes festen op i cafeteriet hvor Sanne vil servere lækker julefrokostbuffet. I løbet af aftenen skal årets spiller kåres, der vil være forskellige konkurrencer, mulighed for et slag beerpong eller en svingom på dansegulvet. I løbet af hele dagen vil der være salg af diverse drikkevarer til rimelige priser.

Pris og tilmelding

Man tilmelder sig spisning ved at overføre via enten bankoverførsel (0814 8145614601) eller via MobilePay (28.77.77.65). Prisen er 100 kr. Der er i alt 40 pladser, og tilmeldingen foregår efter først-til-mølle-princippet. Det er ikke nødvendigt at tilmelde sig indendørsturneringen, der kan man bare møde op.

Vel mødt til en hyggelig dag og en god fest :)

     

 

    

 

 

Luk