Det gælder andensidste turneringskamp i efteråret for 1. holdet, som skal forsøge at hente point hjem til kontoen.
Rækken er i år udvidet til 14 hold som også har betydet at hele 4 af de dårligst placerede hold, efter sæsonafslutningen må tage turen i Serie 3.
Den nederste halvdel af tabellen er, som runderne er blevet spillet, kun blevet tættere og tættere. Kun 6 point adskiller 13. pladsen fra 8. pladsen, så intet er langt fra afgjort endnu.
For 1. holdets vedkommende vil en sejr i de sidste 2 resterende runder være meget gunstigt, i og med, at man dermed vil hægte sig på holdene over og så vil udgangspunktet være ganske fornuftigt forud for 2. halvdel af sæsonen.
Modstanderen fra Ø.B. ligger i øjeblikket kun lige over nedrykningstregen, dette bl.a. fordi man fornylig blev fratrukket 3 point for brugen af en ulovlig spiller.
Skulle Aunslev være så dygtige at hente 3 point, så vil man overhale netop Ø.B. inden den sidste runde spilles.
Kampen spilles Lørdag d. 5. novemver kl. 14.00 i Ø.B.