1359

U19 sluttede sæsonen af med manér

Klub-cms nyheder
3. november 2011 - 01:45 af: Morten Kristensen

Lørdag formiddag stod et lidt tåget Krarup Stadion klar til mødet mellem hjemmeholdet og de til kampen rødblusede raske drenge fra AIF.

Kampen var et opgør mellem nr. sidst og så AIF som midterhold i rækken. Qua modstanderens resultater blev der før kampen snakket meget om at koncentrationen skulle være i top og undervurdering af modstanderen kunne give bagslag. Lad det dog være sagt med det samme: kampen var reelt kun med AIF på banen, om end Krarup Espe må roses for en god fight og en god holdånd, det må vi bare tage hatten af for, især på baggrund af kampens forløb.

Kampen startede nemlig med total AIF dominans og der skulle ikke gå mere end 1 minut før første store chance ventede da Simon Qvistgaard med en friløber var uhyggeligt tæt på at score. Tiden gik og spillerne producerede den ene store chance efter den anden men manglende held og måske lidt koncentration i de afgørende situationer forhindrede en AIF føring. 28 minutter var spillet da Oliver Laursen mente det nu var tiden til at starte målscoringerne da han scorede sikkert efter assist fra Mikkel Boye.

Nu gik det stærkt og hvis alle målende skal genfortælles vil det måske kunne trætte selv den mest ihærdige læser at dette referat, så derfor kommer her blot lidt data om resten af kampen:

28 minut 1-0 Oliver Laursen – ass. Mikkel Boye

33 minut 2-0 Mikkel Boye – ass Simon Q

38 minut 3-0 Mikkel Boye – ass Simon Q

43 minut 3-1

48 minut 4-1 Simon Q – ass Sebastian Pedersen

49 minut 5-1 Simon Q – ass Mikkel Boye

56 minut 6-1 Jonas Rasmussen – uass

60 minut 7-1 Simon Q – uass

61 minut 8-1 Mikkel Boye – ass Tobias Mouritsen

63 minut 9-1 Mikkel Boye – ass Tobias Mouritsen

66 minut 10-1 Mads Birkely – ass Mikkel Boye

84 minut 11-1 Jonas Rasmussen – ass Mads Birkely

88 minut 12-1 Simon Q – uass

89 minut 13-1 Simon Q – uass

Så var kampen færdig J

Flot kamp af drengene og vigtigt var også måden mange af målene blev scoret på – flere efter velspillede angreb. Rune Terndrup havde en dag i målet hvor der ikke var meget at lave – dog diskede Rune op med en dobbeltredning på et tidspunkt i anden halvleg og ellers kunne han såmen nyde og se på holdkammeraterne

Kampens spiller blev Simon Qvistgaard med 4 af stemmerne

Sæsonen er nu ved at være slut – dog venter onsdag en træningskamp mod U15 og lige om hjørnet venter også afslutningen som foregår 12-13 november