1359

U 15 rendte ind i overmagten

Klub-cms nyheder
11. september 2011 - 15:07 af: Martin Gartner

Lørdag formiddag skulle Martin Gartners tropper op imod rækkens tophold fra OKS. Trods en fornuftig indsats, var gæsterne dog en anelse stærkere. Læs beretningen fra kampen lige her.

Banen var klippet, vejret var perfekt; ikke for varmt, ikke for koldt, ingen regn, næsten ingen vind, ingen undskyldninger, for ikke at kunne spille en seværdig kamp mod rækkens duks, OKS, lørdag formiddag, kl. 10.30 (stadig for tidligt iflg. Drengene!)
Desværre afbud fra vores to faste backs; Line i venstre og Mads G i højre side. Dette gjorde at vi var nødt til at ændre forholdsvis meget på vores hold, i forhold til ’idealopstillingen’.

Resultatet blev Jensen på kassen (genvalg!) Jakob og Christian H som backs, Johan og Emil i midten af forsvaret. Ud af disse 4, var kun Johan ’den samme’ som sidste kamp. På midten blev det Mads P og Christian ’Scholes’ (ny) og Rasmus L og Ronni på kanterne (begge nye i forh. til sidst). Fremme; Mikkel (ny) og Anders J. På bænken Nicklas, Søren og Jannick.

Kampen blev indledt med et massivt pres fra OKS, der ’satte sig på kampen’, ved  at vinde nærkampene og være ekstremt gode til at presse os, overalt på banen. Det første kvarter tilhørte fuldstændig vores modstander, der dog ikke kom frem til de helt store chancer, men ’kun’ lige ved og næsten. Vort nykonstruerede forsvar, stod distancen og kæmpede bravt, sammen med ’Jensen’ i målet.

Vores midtbane og angreb, stred mod overmagten, men var næsten hele tiden et skridt eller to bagefter. Flot så det ud, som de broderede frem af banen i flotte mønstre, hurtige pasninger, gode vendinger og fine løb for hinanden. Langsomt kom vi dog ind i kampen og fik bedre fat, specielt på midtbanen, hvor Mikkel, Mads P og Rasmus, begyndte at vinde noget af det tabte tilbage…! Vi ændrede også her ca. midtvejs i halvlegen, ved at sætte Nicklas ind i stedet for ’Scholes’, Ronni på toppen og Anders ned på midten.

Det hjalp til en mere jævnbyrdig match og vi kom også frem til enkelte chancer ved bl.a. Christian H. Og Mikkel med et godt skud udefra. Stadig havde vi dog vores ’bøvl’ med deres centrale midtbane, der var meget fysisk stærk, foruden at de tekniske færdigheder var på plads.

Det bølgede lidt frem og tilbage, indtil ca. 3 min. Før halvleg, hvor den indtil da, glimrende dommer, ’pludselig’ så et straffe, ud af det blå, da Christian H. og en af deres angribere løb lidt tilfældigt sammen, hvilket udmøntede sig i et straffespark?? Ingen forstod noget af det…! Kort for inden var Rasmus L og en af deres forsvarer, blevet vist ud med gult kort, for et lidt for hårdt sammenstød. Da vores kære halinspektør IKKE havde tegnet ’pletten’, måtte dommeren skridte op, og da han nåede til 9 skridt og en ’skvat’, sagde han ’her’! Det resulterede i at ’Jensen’ spurgte til om det ikke var 11 meter fra mål, hvorpå manden i sort viste ham det gule kort, for at fornærme dommeren??? Total afmagt og frustration, lyste ud af spillerne, der var på nippet til at opgive det hele. Christian H. måtte på mål, reddede straffesparket, i første omgang, men returen røg lige ud til skytten igen; 0-1. Vi hutlede os til halvleg, stadig mentalt hårdt ramt . Uretfærdigt bortdømt..

I halvlegen blev der hældt vand på spillerne, og langsomt kølede de ned. Vi blev enige om at holde fuld fokus på kampen, og intet andet, ellers kunne slaget ikke vendes. Alle kunne også godt se at vi længe havde set lidt skidt ud i nærkampene og generelt holdt for længe på bolden. Nu skulle vi lige blive fuldtallige igen, men så derefter forsøge at være tættere på dem og dermed komme ind i kampen igen.

Rasmus kom ind igen, men lige før Jensen skulle det samme, scorede de til 0-2 efter nogle placeringsfejl, i forsvaret. En rigtig mavepuster at komme videre fra. Men ikke desto mindre kørte vi godt på og havde god gejst, hele vejen rundt og kom også frem til chancer, der desværre ikke blev udnyttet.

Deres bageste folk kunne også løbe om kap med vores forreste! Ca. midtvejs slog de en kontra, efter et bold tab fra vores side, som varede hele vejen ned mod vores mål og endte med at blive spillet tynde og udspillet, til 0-3. Så var den sidste tro og gnist slukket, hos vores hårdarbejdende spillere. Jannick og Søren kom ind og fik spilletid ,også og gjorde det egentlig udmærket.

Men slaget var tabt for denne gang, desværre. Ikke desto mindre stor ros til specielt vores nye forsvar, hvor Emil ryddede godt op og fortjent blev hædret som kampens spiller. Også gode indsatser af Christian H, Mads P, Rasmus J. Johan, Jakob og  Nicklas, der var med for første gang i efteråret, var over middel. Flere af de resterende, ramte desværre ikke ’dagen’, hvor vi blev udfordret, maksimalt, over hele banen, også af manden i sort.

Er ked af at kritisere dommeren. Han gør kun sit arbejde, men her blev han, ufrivilligt den afgørende faktor, i ca. 1 min. Af kampen. Ærgerligt at det kan ødelægge indtrykket af en ellers herlig intens kamp, mellem to (næsten) lige gode hold. Her i efteråret har vi også oplevet rigtig gode præstationer, af banens myndighed. Vi skal også lære at hold fokus på kampen, uanset hvad der sker i og omkring kampen.

Alle blev enige om at det skulle gå ud over Ullerslev, på onsdag, i Skellerup, kl. 17.45, i en fremrykket kamp, p.g.a. håndbold i Ullerslev, den kommende weekend. Tak til alle spillere på begge hold, for en intens og, trods alt, rimelig spændende kamp. Vi lærer lidt hver gang, og forsøger at ’ligge på’, når vi udfordrer ’de store’…!