Det taktiske oplæg bestod hovedsageligt i, at der fra kampens start skulle være fuld koncentration, da man vidste at der ventede en utrolig svær kamp, i og med at Broby kun havde tabt en enkelt gang i efteråret. En sejr ville derfor kræve en 100 % indsats over hele linjen.
Kampens første store chance tilfaldt hjemmeholdet, da Jonas Rasmussen med en perfekt aflevering, sendte Mikkel Boye af sted mod mål. Desværre levede afslutningen ikke op til det gode opspil og det første mål, måtte derfor vente lidt endnu.
Der skulle dog ikke gå mere end fem minutter, før der kom gang i måltavlen. Desværre for hjemmeholdet var det gæsterne der stod for det første mål, da en misforståelse mellem målmand Rune Terndrup og midterforsvar Jonas Rasmussen, betød at bolden blev serveret lige for fødderne af en Broby angriber, som let kunne sparke bolden over stregen. Så var man ellers advaret om at Broby var et farligt hold, som ville udnytte den mindste chance de fik.
Første halvlegs vendepunkt kom da Oliver Laursen efter godt arbejde, erobrede bolden på midten af banen og spillede den videre til Mikkel Boye, som efter et par gode træk, fandt en fremstormende Simon Quistgaard, der stod helt rigtigt placeret og kunne sparke udligningen i nettet.
Udligningen var lige det der skulle til for at vække Aunslev holdet, som efter dårlig start på kampen, nu var helt med igen. Det var derfor fortjent nok, at næste mål igen skulle scores af en hvidklædt spiller. Igen havde Oliver Laursen stor fortjeneste i målet, da han fra højresiden fandt en fri Morten Florczak, der viste prøver på sin gode sparketeknik ved at hamre bolden op i fjerneste hjørne. Derved var kampen på få minutter vendt på hovedet, da stillingen nu var 2-1. Især den centrale midtbane bestående af Sebastian Pedersen og Emil Hansen, havde fået godt fat og leverede begge en utrolig god fight.
Broby spillerne viste dog hurtigt at deres placering som nummer to i rækken var fuld berettiget, da de trods de to Aunslev scoringer, forsatte med at spille god og offensiv fodbold. Det skulle da også blive til en udligning, som dog uheldigvis kom i hus efter et selvmål af Marcus Christensen.
Hjemmeholdet formåede dog hurtigt at ryste udligningen af sig og forsatte ligeledes det gode spil. I første omgang var Simon Quistgaard igen på spil, da han efter et par gode træk ind i banen, sendte en farlig venstrebens afslutning af sted, som desværre sneg sig kort uden om den hvide ramme. I den anden ende var gæsterne også tæt på at bringe sig i front, men med to gode redninger, gjorde Rune Terndrup sit til at stillingen skulle forblive 2-2.
Kendetegnede for første halvleg var at tempoet var utrolig højt, derfor skulle der også nå at falde yderligere to scoringer inden dommeren fløjtede til pause. I første omgang var det hjemmeholdets angriber Mikkel Boye, der efter endnu en perfekt aflevering fra Jonas Rasmussen, kunne bringe de hvid blusede i front. Broby svarede dog hurtigt igen, da de to minutter senere sørgede for at de to hold kunne gå til pause med samme udgangspunkt, som da de startede.
Tempoet i første halvleg havde åbenbart var en smule for højt for dommeren, der startede anden halvleg med at dømme et utroligt tyndt straffespark til gæsterne. Heldigvis for hjemmeholdet, har man i Rune Terndrup en målmand der er utrolig hurtig på stregen og for anden hjemmekamp i træk, kunne han gå sejrrigt ud af duellen med straffesparksskytten.
De næste 10 minutters tid stod i udeholdets tegn, da de formåede at lægge et godt pres på Aunslevs forsvar og centrale midtbane. Drengene formåede dog at ride stormen af og trække tempoet lidt ud af kampen.
Midt i halvlegen faldt kampens syvende scoring, da Jonas Rasmussen igen viste stort overblik ved at sende en lang assist af sted til Simon Quistgaard, der efter en kølig afslutning, kunne fordoble sit antal af mål i kampen. Næste periode i kampen stod i fightens tegn, da der fra begge holds sider blevet gået til stålet. En nærkamps duel resulterede desværre i at hjemmeholdets Marcus Christensen ufrivilligt måtte lade sig udskifte, efter for anden gang i kampen at have slået hovedet sammen med en Broby spiller.
Hen mod kampens afslutning fik Broby presset spillet frem mod Aunslev målet, hvilket resulterede i to dødboldsituationer, som skulle vise sig at blive altafgørende. I det 83. minut blev et frispark fra venstresiden sendt direkte i mål. Tre minutter senere måtte Jacob Hansen forlade opgøret før tid, da han blev sendt på bænken med et gult kort. Det efterfølgende frispark fra højresiden blev sendt mod den bagerste stolpe, hvor en Broby spiller kom først på bolden og kunne heade det afgørende mål i nettet. Dommeren lagde fem minutter til det hæsblæsende opgør og på trods af en god fight til sidst, blev det kun til lige ved og næsten.
På trods af det knebne nederlag, må indsatsen betegnes som en af en sæsonens bedste. Især den gode fight og den vilje som spillerne i mange situationer viste, bør man helt sikkert tage hatten af for. De fire flotte mål vidner også om en utrolig farlighed ved især lange præcise afleveringer med tilhørende perfekt timede løb. Det eneste man på dagen manglede, for at indsatsen kunne betegnes som den bedste var lige et point eller tre.
Brobys mål viser dog også at der stadigvæk er plads til forbedringer og at der skal arbejdes en hel del omkring dødboldsituationer.
Kampen var et rigtig godt eksempel på to meget jævnbyrdige hold og derfor skal begge mandskaber roses for at have leveret en fair og velspillet fodboldkamp i et utroligt højt tempo.
At kampen mod Broby var en rigtig hold indsats, vidner stemmerne om 'kampens spiller' også om, da fordelingen var meget jævnbyrdig. Med sin vigtige dobbelt redning af straffesparket i begyndelsen af anden halvleg, løb Rune Terndrup dog med fem af stemmerne, hvilket gør ham til kampens bedste.
Næste weekend venter sidste kamp i efteråret, da man lørdag d. 29/10 skal et smut til Krarup/Espe. Kampen spilles på Krarup Stadion kl. 10 og med en sejr kan drengene fastholde deres position som nr. 5 i rækken.