Klub-cms nyheder
24. oktober 2011 - 21:54 af: Jacob Skov
Bestyrelsen har valgt at skrinlægge den kommende vinters udgave af MINI CUP. Læs hvorfor her.
Sidste vinter afviklede AIF for første gang MINI CUP på klubbens oppustelige baner. Stævnet var en stor succes, og derfor var planen at gentage den.
En arbejdsgruppe der skulle tage sig af planlægningen blev forsøgt nedsat. Desværre lykkedes det ikke, da de personer der blev kontaktet desværre måtte sige fra, med undtagelse af U8-træner Jens Grymer. Det sammenholdt med den fremskredne tid i forhold til planlægningen har gjort, at MINI CUP ikke afvikles i den kommende vinter.
- Det er selvfølgelig en skam, at MINI CUP ikke bliver til noget, men vi er nødt til at have de menneskelige ressorucer for øje. Vi kan ikke blive ved med at fylde på, hvis der ikke er nogen til at hjælpe med at løfte opgaverne, fortæller klubformand Teis Svendsen og fortsætter:
- Dette er ikke en kritik af de personer, der har sagt fra - det er de i deres gode ret til - men vi må bare erkende, at uden hjælp og opbakning fra medlemmer, forældre og andre omkring klubben kan vores ambitioner for klubben og dens medlemmer ikke altid blive indfriet.
MINI CUPen er dog ikke nødvendigvis død for altid, da konceptet er rigtig godt. Derfor håber man, at det igen kan blive til noget i vinteren 2012/2013.