Klub-cms nyheder
30. januar 2012 - 20:38 af: Jacob Skov
Fredag havde AIF inviteret sponsorer og trænere til et fyraftenarrangement med vinsmagning, som på trods af relativt få tilmeldte blev en rigtig god oplevelse. Læs mere her.
Vinsmagningen indgik som et led i den samlede sponsorstrategi AIF indførte i 2011. At det samtidig gav muligheden for at give klubbens træneren en ekstra tak for indsatsen via et arrangement, var en positiv sidegevinst.
Manden i centrum var nuværende vinimportør og tidligere professionel fodboldspiller Rheidar Hansen, som delte sin store viden og dejlige vine med de fremmødte sponsorer og trænere. Der blev lyttet, smagt, spurgt, snakket og grint undervejs. Om det skyldets indtaget at alkohol skal være usagt (der var dog mulighed for at spytte ud), men samlet set var det en god oplevese for de fremmødte, der udtrykte ros til arrangementet, som blev rundet af med en lækker aftensmadbuffet, hvor der var fri adgang til de åbnede flasker. Maden blev indtaget under håndboldkampen Danmark - Spanien. Kampen blev vundet og sejren blev kulminationen på et vellykket arrangement, der også gjorde, at flere af de fremmødte blev hængende lang tid efter arrangementet var slut.
Som en afrunding på den mere "formelle" del af arrangementet, var der mulighed for at bestille de smagte vine til meget fordelagtige priser.
Næste gang håber vi på flere deltagere, men at dømme ud fra deres tilbagemeldinger, er der ihvert fald stor sandsynlighed for at se de på dagen fremmødte folk ved næste arrangement.
Vi takker alle de fremmødte for nogle rigtig hyggelige timer.