| | Bittert nederlag i novembermørket Klub-cms nyheder 9. november 2011 - 20:56 af: Thomas Florczak Holdet leverede en forbilledlig indsats og havde fortjent minimum et point. Det blev dog småfejlene og manglende skarphed der afgjorde kampen. Bliv klogere på efterårets sidste kamp her. - Holdet i rundkreds inden kick-off, for at opildne spillerne til opgøret mod Langeskov IF. Langeskov IF - Aunslev IF 2-1 (2-1) Efter en noget svingende periode i serie 2, fik holdet endelig oprejsning i udekampen mod Ø.B. Tirsdag aften var man så nået frem til efterårets sidste turneringskamp, i form af det udsatte opgør mod Langeskov IF. Her skulle de genfundne momenter fra forrige kamp nu indplementeres overfor en modstander, på et forventeligt højere spillemæssigt niveau.
Der var en god tændning på kampen fra første fløjt, hvor begge mandskaber fik testet modstanderens forsvar. Heraf fik Aunslev tilkæmpet sig et hjørnespark efter små 10 minutters spil. Asger Skovgaard tog sig af dette og inde blandt venner og fjender var det Michael Stenfelt, der sendte bolden i kassen til en tidlig AIF-føring.
Desværre holdte stillingen ikke mange tik fra uret, for allerede minutter efter, lavede hjemmeholdet et modangreb og med en lang bold op mod feltet blev bolden efterfølgende sparket ind, fra en vinkel som ikke umiddelbart skulle have været farligt.
Man frygter altid den videre udvikling ovenpå en hurtig udligning, men spillere forsatte dog ufortrødent og var, gennem hele 1. halvleg, den ene part, i en meget jævnbyrdig forestilling.
Godt 10 minutter før pausen kom værterne foran. Endnu en gang blev en lang aflevering rettet mod hjemmeholdets fyrtårn af en angriber, som fik taget bolden til sig og udplacerede Martin Bonde i målet.
Trods en pausestilling, hvor man var nede med et mål, så havde man bestemt spillet lige op med modstanderen og derfor var der ikke andet for, end at gå ud og fyre alt disponibelt krudt af, i de sidste tre kvarter i år.
Det var spillerne så eftertrykkeligt opsatte på. 2. halvlegs første halve time blev, med få undtagelser, spil til et mål, hvor Aunslev i den grad havde grebet dirigentstokken og gang på gang var farlige foran hjemmeholdets mål.
Allerede 5 minutter inde i 2. halvleg fik Asger Skovgaard frit løb mod målet, men desværre kneb det med koncentrationen i skudøjeblikket.
Holdet måtte dog også foretage en del udskiftninger, grundet småskavanker. Anders Florczak blev sat i spil efter godt en time og der skulle ikke gå længe, før han var tæt på at udligne hjemmeholdets føring. Igen manglende man det sidste held og keeperen fik handskespidserne på bolden.
Kort efter blev man igen farlige, på et af utallige angreb mod værternes målende. Det var Anders Haugaard, der fik kæmpet sig frem til en god skudposition i feltet. Uheldigvis kom han dog ud af balance og afslutningen havde ikke den fornødne kraft til at overvinde målmanden.
De resterende minutter forsatte man med at jagte det fortjente point, men det sidste held var bare ikke med drengene på dagen.
Meget kendetegnene for holdene i toppen af rækken, så får de nogle gange hentet sejren hjem, selvom spillet måske ikke helt beretter til det. Aunslev spillede helt og aldeles lige op med værterne og fremtvang sig et klart overtal i chancer. Hjemmeholdet var på dagen bare kyniske og udnyttede de små fejl, til at score de nødvendige mål.
Der er dog ingen tvivl om at holdet ser ud til at have kommet sig over en dårlig periode og der er virkelig så mange gode momenter at viderebringe, at foråret nok er på manges ønskeliste til jul.
På baggrund af den flotte kollektive indsats, så blev man enige om at give titlen som kampens spiller til holdet - tillykke med det!
Tirsdag d. 15. november er der spillermøde i klubben med efterfølgende spisning. Her drøfter man visionerne for 1.- og 2. holdet fremmod 2012 sæsonen.
Lørdag d. 26. november afholder man fodboldafslutning for seniorne. Der skal lyde en opfordring til at deltage og få en sjov og hyggelig aften i godt lag med kammeraterne!
I den forbindelse skal nomineringer til titlen som årets spiller på 1. holdet, rettes til træner Dennis ''Dumle'' snarest. |