1359

AIF kiggede fremad

Klub-cms nyheder
4. september 2011 - 19:56 af: Jacob Skov

Lørdag havde AIFs bestyrelse inviteret klubbens trænere til et klubsemniar med fokus på fremtiden. Senere stødte en række af AIFs sponsorer til. Læs mere her.

De fremmødte udviste et stort engagement gennem hele klubseminaret.
Der var lagt op til en spændende dag, da langt de fleste af klubbens trænere og bestyrelsesmedlemmer satte hinanden stævne til en dag med fokus på, hvad der skal ske de næste tre år i AIF.


Dagen startede med fælles morgenmad, hvorefter formand Teis Svendsen bød velkommen. Herefter blev dagens program præsenteret. Første punkt på dagsordenen var en workshop, hvor man i grupper via en brainstorm skulle nedskrives en række mulige indsatsområder, som bestyrelsen (og klubben)  skal sætte specielt fokus på over de næste par år.

Herefter samledes alle gruppernes ideer og blev prioriteret af trænerne selv. De tre indsatsområder blev:

- Tilrækning, udvikling og fastholdelse af dygtige trænere
- Forbedrede faciliteter
- Flere hænder gennem bedre organisering af frivillige (herunde arbejdsgrupper og udvalg)

Men hvad betyder det egentligt, og hvordan gør vi det? Det spørgsmål
dannede udgangspunkt for næste workshop, hvor grupperne fik til
opgave at få sat nogle ord på det enkelte indsatsområde. Således havde alle grupperne tyve min. til at drøfte et indsatsområde, hvorefter de roterede, så alle grupperne nåede igennem alle tre indsatsområder.

Hvad gør vi herfra?
En god dag blev rundet af med et par hyggelige timer på Central Caféen.

De tre indsatsområder, der blev prioriteret øverst, vil blive en fast del af bestyrelsens faste dagsorden de kommende år. Det skal sikre, at indsatsområderne og de gode ideer og tanker trænerne bød ind med bliver omsat til praksis.

Tak til trænere og sponsorer

Formålet med dagen var dels at sætte fokus på AIFs fremtid og dels at få sagt tak til trænerne for deres indsats i klubben. En indsats uden hvilken, der ikke ville være en klub. Dagen blev derfor rundet af med en æggekage på Central Caféen, hvor også klubbens guld-, sølv- og brinzesponsorer var inviteret med. 

Det gav klubbens sponsorudvalg mulighed for at få sagt tak til sponsorerne for deres støtte, der bl.a. er med til at sikre, at vi kan give vores frivillige et ekstra skulderklap.

Samlet fik trænere, bestyrelse og sponsorer et par hyggelige timer på Central Caféen (som i øvrigt også er en af klubbens sponsorer) som en god afrunding på en spændende og udbytterig dag.

En speciel tak til trænerne for deres velvilje til at indgå i det planlagte program for klubseminaret og deres interesse og engagement i at kigge fremad.