| | AIF inviterede forældre til dialog Klub-cms nyheder 17. februar 2012 - 20:13 af: Jacob Skov Torsdag aften var forældre til spillere på U8-U15 inviteret til forældreaften i klubben. På trods af et lidt skuffende fremmøde blev det en god aften, der styrkede både kendskabet til hinanden og gav gode ideer til bestyrelsen. | | En speciel tak til Signe Wammen Rosengren for at bage kager til aftenen. Specielt en flot AIF-kage imponerede. | Formålet med forældreaftenen var at komme tættere på forældrene og få dem til at byde ind med, hvordan man kan sikre, større forældreopbakning, så flere hænder og hoveder er med til at bakke op om det arbejde, der bliver udført og klubbens generelle udvikling.
Forældreaftenen var første milepæl i fokusområdet Frivillige I Fokus, som er et af de tre fokusområder, som klubbens trænere var med til at definere på et klubseminar i efteråret 2011. Spørgsmål og præsentationsrunde skabte god snak Aftenen blev indledt med en præsentation af klubben, bestyrelsens arbejde gennem de seneste og et øjebliksbillede på klubbens situation. Her blev forældrene bl.a. stillet spørgsmål som:
- Hvad betyder klubben for dit barn?
- Hvad betyder klubben for lokalsamfundet?
- Hvordan kan I byde ind?
Spørgsmålene og en efterfølgende kort præsentationsrunde af de fremmødte gav anledening til en god diskussion, der afslørede både gode ideer og en velvilje til at bakke op om klubben blandt de fremmødte. En af de vigtigste udviklingsmuligheder var i følge dem at forsøge at skabe et større netværk blandt og på tværs af forældrene med et bindeled op til bestyrelsen, så beskeder og opfordringer fra bestyrelsen kan sive ud i alle kanter af klubben i stedet for "blot" at blive serveret i en mail. Forældrene opfordrede desuden til i højere grad at benytte udlevering af sedler som supplement til mails.
Bestyrelsen lyttede og lærte men måtte samtidig forklare, at for at det skal lykkes at gøre tingene endnu bedre, og derved bevæge sig tættere mod bestyrelsens erklærede mål om "at skabe Østfyns mest attraktive fodboldklub ved at skabe positiv energi", er det afgørende, at forældrene bakker op, med det de kan. Fra bestyrelses side blev det i den forbindelse forklaret, at man tror på, at alle har noget at byde ind med, og at man ikke behøver at vide en masse om fodbold for at være med til at skabe en god fodboldklub.
Som afslutning på aftenens første halvdel fik forældrene mulighed for at skrive sig på en kontaktseddel, der vil blive anvendt, når arbejdsgrupper/udvlag skal nedsættes, eller mindre afgrænsede opgaver skal løftes. Listen er uforpligtende og blot en tilkendegivelse af, at man ikke er uvillig til at hjælpe til i større eller mindre grad, når der er brug for det. Listen udvides løbende i andre sammenhænge,
Dernæst blev der informeret om kommende ny aftale med sportsbutik, fodboldskolen 2012, klubbens pædofilipolitik og Energi Fyn-aftalen.
På trods af det skuffende fremmøde endte det som en god aften, og der var enignhed om, at noget lignende bør gentages, men dog i et forum hvor man har forældrene samlet i en anden anledning.
En tak skal lyde til de fremmødte forældre for deres interesse og gode ideer. |